tirsdag den 30. oktober 2012

Troldspejlet om "Søn af en bøddel"

DR1s suveræne børneprogram, "Troldspejlet", med Jakob Stegelman som vært bringer i denne uge en anmeldelse af "Søn af en bøddel". Se indslaget her.

lørdag den 27. oktober 2012

Lyt: Lene fortæller om "Blodig flugt" i P1 Morgen

Kan man skrive børnebøger, der omhandler virkelighedens grusomheder - som f.eks. massakren i Srebenica? Det spørger P1 Morgen om i dette 8 minutter lange interview med Lene. Interviewet tager udgangspunkt i "Blodig flugt", som netop er udkommet.

tirsdag den 23. oktober 2012

"Blodig flugt" er udkommet


Blodig flugt er en spændende og uhyggelig historie om to drenge på 14 år, Mick og Lucas, der leder efter Micks fraværende svigte-far - og pludselig befinder de sig i et levende mareridt i et fremmed land.
Men det er også historien om en krig i Europa. Om borgerkrigen på Balkan, om sorg, flugt og fordrivelse, folkedrab og massegrave.
Mick og Lucas har selvfølgelig hørt om Balkan og krigen og alt det der kedelige i skolen, men nu står de midt i følgerne af krigen, og det går det op for dem, hvad der egentlig skete. Hvad krigen gjorde ved familie, venner og naboer - og ved Mick far.