onsdag den 9. oktober 2013

Bogslugerprisen 2013 går til 'Blodig flugt'...

... og det er jeg meget glad for og beæret over. Elever i 5. klasser i Ringkøbing-Skjern kommune har simpelthen valgt min bog blandt 14 nominerede som deres favoritbog :-)
'Blodig flugt' er historien om Mick, som leder efter sin fraværende far. Sammen med sin gode ven, Lucas, drager Mick på en rejse gennem Europa, til Srebrenicia, hvor tusinder af drenge og mænd blev myrdet under borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien.

Læs også 'Døde børn glemmer ikke'. Den handler om dengang Mick og Lucas møder hinanden for allerførste gang.
 

torsdag den 12. september 2013

Fantasy messe



Så er der messe på Herlufsholm igen. Lørdag d. 14 og søndag d. 15 - jeg fortæller om bødler, raslende knogler og seje børn i de stemningsfulde middelalderomgivelser søndag kl. 16. Ses vi?

http://fantasybogmesse.dk/

onsdag den 21. august 2013

Bogslugerprisen

 
 
Min roman 'Blodig flugt' fra 2012 er nomineret til Bogslugerprisen.
Dejligt!
Især fordi 'Blodig Flugt' er en bog om et 'svært' emne - nemlig folkemordet i Srebrenicia. Men et emne, som fortjener opmærksomhed. Også fra børne-læsere... 
Bogslugerprisen er et samarbejde mellem Skolebiblioteker og Folkebiblioteker i Ringkøbing-Skjern kommune. Og det er ungerne, der udpeger vinderen blandt de nominerede.

lørdag den 13. juli 2013

Frisk fra tryk

... fik det første eksemplar af min nyeste udgivelse med posten i dag.

Krimi til unge om Danmark under besættelsen - med lydbog indtalt af forfatteren selv. Altså mig :)

tirsdag den 25. juni 2013

Sommerbogen

Sommerferie er til for at læse - blandt andet. Læse, anmelde, få en bog og måske vinde en iPad gennem bibliotekernes børneside, Palles Gavebod. Min bog, 'Ravnens skrig' - første del i fantasy-serien, Ravets Børn - er en af de bøger du kan vælge, hvis du anmelder nogle bøger.
Tjek Palles Gavebod og se interviewet med mig.

http://www.pallesgavebod.dk/ 

tirsdag den 18. juni 2013

... nyt manus

parat til at blive redigeret - med søde hilsner fra redaktøren:) Det handler om Felix og om at finde sig selv - eller finde lidt af sig selv.

onsdag den 12. juni 2013

... særdeles velkomponeret, velskrevet og spændende krimi

skriver lektør Torben Wilhelmsen om min krimi for store børn, 'Blodig flugt'.
Med skønlitterære virkemidler tager romanen fat på det ubegribelige og grusomme folkedrab i Srebrenicia i Bosnien 1995. I juli rammer vi 18 årsdagen for massakren på op mod 8000 drenge og mænd. I Europas hjerte. Lad det ikke blive glemt.