fredag den 21. september 2012

Ny fantasy-serie for de yngste læsere

De tre første bind i Lenes nye fantasy-serie for de yngste læsere er lige udkommet her i september. Serien er gennemillustreret af dygtige og iderige Lars Gabel, der som altid giver tegningerne liv og fuld gas serien igennem (5 stjerner i 24Timer - læs anmeldelse her).
Bøgerne handler om Ruben, som er søn af byens bøddel og Feline, søster til byens fyrste. Ruben får – ret meget mod sin vilje – til opgave at redde byen fra den onde og griske kong Ivo. Feline udpeger og tvinger Ruben til at hjælpe sig, og snart er de på flugt fra hele byen, som mistænker dem for at være i ledtog med den onde konge.
De to børn skal samle fem vigtige elementer i en magisk æske, og det fører dem til bunden af bundløse søer, til ækle hytter med hæslige feer og ned i uhyggelige grave med glemte kister.
Bøgerne er skrevet til selvlæsning for de 8- til 11-årige, men er også velegnede til oplæsning.
De tre første titler er ’Den knuste engel’, ’Den glemte kiste’ og ’Et blodigt møde’. De sidste tre bind er planlagt til udgivelse i begyndelsen af det nye år.

Her fortæller Lene om bogen på Herlufsholm Fantasybogmesse.
 
 

Ingen kommentarer: